
Copenhagen Towers
Københavns nye vartegn
Med en placering tæt på Øresundsbroen og Københavns Lufthavn står Copenhagen Towers som et smukt vartegn for København
Copenhagen Towers, etape II er udviklet og opført i tæt samarbejde mellem byggeriets involverede parter og består af et 85 meter højt kontortårn ”North Tower”, samt tilhørende kontorbygning ”North Wing”. Solstra Capital Partners står bag opførelsen af Copenhagen Towers, etape II med Sjælsø Management som byggestyrer. Byggeriet er med til at sætte nye standarder for indeklima, serviceniveau og fællesfaciliteter tilgængelige for kontorlejere og hotelgæster døgnet rundt.
Det samlede Copenhagen Towers er opført i to etaper. Etape I består af det
4-stjernede hotel Crowne Plaza ”South Tower”, kontorbygningen ”South Wing”, en konferencebygning samt en parkeringskælder i to niveauer.
Fotobog
Se og læs mere om byggeriet.

Copenhagen Towers omfatter et hoteltårn, et kontortårn, en kontorbygning, en konferencebygning, atrium og P-kælder.
Det 85 m høje tårn omfatter ca. 30.000 m2 med 20 etager er tegnet af det internationalt anerkendte arktektfirma Foster+Partners.
Hele Copenhagen Towers er opført med fokus på genbrug og energieffektivisering og overholder EU’s Green Building standarder.
Det spektakulære atrium, der binder hele Copenhagen Towers sammen, giver mulighed for at færdes frit i hele Copenhagen Towers.
Atriet er et stort åbent rum. Søjler i tre etagers højde bærer grupper af trælameller, der hver illustrerer filigranet i et træs blade.
Under de store loftlameller vokser 58 Black Olive træer hentet i Florida og plantet i smukt svungne blomsterkummer støbt på stedet.
På blomsterkummerne er opsat bænke og flere steder borde og stole. Det terrazzo-lignende gulv er udført af genbrugsbeton.
Facaden i tårnet er et puslespil med 1.100 brikker. Det har taget 1 år at anbringe de 1.100 elementer, så alle passer på sin plads.
Hvert facadeelement vejer 800-900 kg. Der er monteret solafskærmning i de øverste glas på 20. sal for at reducere sol- og varmestråling.
Monteringen af vinduerne er udført med tårnkran og mobilkraner af et team på 18 montører og én supervisor.
Hundredevis af håndværkere har arbejdet med opførelsen gennem de ca. tre år byggeriet tog.
Det tager få sekunder, at flytte sig de 85 meter fra atriet i stueplan til penthouse på 20. etage i Danmarks nok hurtigste elevator (2015).