Byhusene, etape 2

... er 62 skønne byhuse inspireret af de historiske Kartoffelrækker i København. Husene er opført i lækre materialer indvendigt og udvendigt. Det indvendige design er i den kendte lyse skandinaviske stil.

 

Byhusene er tegnet af tegnestuen Vandkunsten. Husenes arkitektoniske linje er tilpasset området og dets historie, som går flere hundrede år tilbage. Facaderne er i varmt røde teglskaller og brydes af store vinduespartier med variation i placering af karnapper og franske altaner. Byhusene er energirigtige med lavt varmeforbrug. 

Energioptimering og lavt varmeforbrug  opnås ved at anvende optimal isolering i ydervægge, øget tæthed i konstruktioner, varmegenindvindingsanlæg og 3-lags energiruder. Som følge at det lave varmeforbrug, udleder byhusene mindre CO2 og skåner derved miljøet.